Privatlivspolitik
Aegis Vault er bygget til at vide så lidt om dig som muligt. Her er præcis, hvad vi behandler, og hvorfor.
Dataansvarlig
PSK/OMS, CVR , . Kontakt: info@open-minds.dk.
Det kan vi ikke se
Dine adgangskoder, noter og dit master-password. Din vault krypteres på din computer eller telefon, før den sendes, og vi har ikke nøglen.
Det behandler vi
- Konto: din e-mailadresse, en afledt login-nøgle (ikke dit master-password) og din licens. Formål: at du kan logge ind og bruge din licens.
- Krypteret backup: de seneste 20 krypterede versioner af din vault. Nulstiller du dit login, gemmes den gamle krypterede backup, indtil du beder os slette den.
- Enheder: navnet på de computere og telefoner, du bruger Aegis Vault på (fx "iPhone" eller "Samsung SM-S918B"), og hvornår de sidst var i brug. Formål: at håndhæve antallet af enheder pr. licens og lade dig fjerne gamle enheder.
- Køb: e-mail, beløb, licens og PayPals ordre- og transaktions-id. Formål: levering, kvittering og bogføring. Opbevares i 5 år efter bogføringsloven.
- Køb i appen: køber du i App Store eller Google Play, håndterer Apple eller Google betalingen. Vi modtager kun købets id, produkt og udløbsdato, som vi bruger til at oprette og forny din licens. Vi ser aldrig dine betalingsoplysninger.
- Face ID / Touch ID / fingeraftryk: håndteres udelukkende af din telefon. Vi modtager ingen biometriske data.
- Teknisk: IP-adresser bruges kortvarigt i hukommelsen til at begrænse misbrug (fx gentagne loginforsøg) og gemmes ikke.
- Besøgstæller: nederst på siden tæller vi besøgende uden cookies. For at samme besøgende ikke tælles flere gange samme dag, laves en envejs-kode af IP-adresse og browsertype sammen med et tilfældigt tal, der kun findes i serverens hukommelse og skiftes hver dag. Hverken IP-adresse eller kode gemmes – kun det samlede antal besøg pr. dag.
Retsgrundlaget er opfyldelse af aftalen med dig (GDPR art. 6, stk. 1, litra b) og vores retlige forpligtelser (litra c).
Databehandlere
- Hetzner Online GmbH, Tyskland – server og drift.
- Brevo (Sendinblue SAS), Frankrig – afsendelse af mails.
- PayPal (Europe) S.à r.l. et Cie, S.C.A., Luxembourg – betaling.
Cookies og sporing
Hjemmesiden bruger ingen cookies, analyseværktøjer eller annoncenetværk, og skrifttyperne ligger på vores egen server. Besøgstælleren er vores egen og beskrevet ovenfor. Købssiden henter PayPals betalingsknap, som er underlagt PayPals egen privatlivspolitik.
Dine rettigheder
Du har ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning og dataportabilitet. I appen kan du selv slette din konto under Settings → Delete account; så slettes kontoen og alle krypterede backups med det samme. Du kan også skrive til os. Du kan klage til Datatilsynet via datatilsynet.dk.